Fester, café og idræt
Bliv elev på Skanderborg-Odder Handelsskole og bliv en del af et fedt fællesskab
Fester
På skolen afholdes tre-fire skolefester årligt, som skolen i samarbejde med elevrådet arrangerer.
Fast indslag de seneste år har været "Galla-fest" i forbindelse med sidste skoledag for afgangseleverne.
Se billeder af gallafesten 2010 her
FredagsCafé
Elevrådet holder jævnligt FredagsCafé fra ca. 14.10-16.00.
I FredagsCafé'en, som foregår i kælderens festlokale, har du mulighed for at være sammen med klassekammerater, høre musik og hygge dig.
Misbrug
Det er desværre et generelt problem på mange uddannelsesinstitutioner, at der på den ene eller anden måde er narko i miljøet.
Det er meget vigtigt for et godt skolemiljø, som eleverne kan være trygge ved, at der ikke er stoffer på skolen.
Vi er derfor meget observant og aktiv i bekæmpelsen af stoffer på skolen. Og oplever vi, at der blev solgt narko på skolen involveres politiet øjeblikkeligt.
Der vil blive holdt narkotest ved én eller flere af skolen fester.
Fællesarrangementer og events
Vi stræber efter at gennemføre mindst 4 fællesarrangementer og 2 events i løbet af skoleåret. En event kan være en teatertur eller biograftur.
SOH Games
Holdes fredagen før efterårsferien
Vi har afholdt idrætsdag gennem de sidste 5-6 år med varieret program. Hvert år evalueres arrangementet af eleverne og elevrådets idrætsudvalg.
Motionscenter
Eleverne kan gratis benytte motionscentret Nautilus – gæstekort fås på kontoret.
Status Vi har gennem 3 år tilbudt eleverne at kunne bruge Nautilus Motion i skemafrie timer og/eller mellemtimer.
Handelsskoleidræt
Elevhold til handelsskoleturneringer i f.eks. håndbold og fodbold.
Status
Vi har gennem de sidste 8-9 år deltaget i diverse handelsskoleturneringer i f.eks. håndbold og fodbold.
