Kontaktlærer og mentorer

 

Kontaktlærer

Hver elev på HG-uddannelsen har tilknyttet én kontaktlærer, som bl.a. varetager følgende opgaver:

  • at føre personlige samtaler med eleverne udarbejde og godkende elevernes personlige uddannelsesplan
  • at tage initiativ til tværfagligt samarbejde, sociale arrangementer m.m. i samarbejde med klassen og de øvrige lærere
  • at koordinere undervisningen i klassen
  • at følge op på forsømmelsesproblemer
  • at forestå forældrekontakt og afholde forældreaften
  • at viderebringe information fra ledelse, administration, o.a.

 


Frafald

Kontaktlæreren spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at mindske frafaldet fra HG-uddannelsen.

Der gennemføres samtaler med eleverne mindst 3 gange årligt.

Mellem kontaktlæreren og eleverne indgås aftaler eller kontrakter på f.eks. fremmøde til undervisningen, og hvordan eleven skal håndtere forskellige problemstillinger mht. deres uddannelse.

Endelig spiller den løbende fraværsopfølgning en vigtig rolle, så elever med særlige personlige eller sociale problemer hurtigt kan henvises til studievejledningen eller andre relevante medarbejdere